Personen bag kameraet

2019-02-07

Nogle af jer har måske undret jer over, hvem der egentlig er bag ved kameraet - hvem tager egentlig alle de billeder du kan se på siden her? I dette indlæg kan du lære mig bedre af kende! 

Hvem er Line Møll Christensen?

Hvis du allerede har læst om mig under "om mig" fanen, så ved du nok allerede mange af de ting jeg nævner her, men du kan stadig få flere informationer om mig i dette indlæg. Har du ikke lige været omkring "om mig" fanen, jamen så læs med her! 
Jeg hedder  Line Møll Christensen, er 23 år gammel og bor i Frederikshavn i Nordjylland. 

Hvorfor starte en blog?

Efter jeg blev færdig med handelsskolen var jeg fast besluttet på at gennemføre en bacheloruddannelse i Kommunikation og Digitale Medier, som havde været drømme uddannelsen i lang tid forinden. Jeg glædede mig utrolig meget til at komme i gang osv. men der var nogle ting der gik op for mig, og jeg droppede derfor ud 1,5 måned inde i første semester.
Efter jeg droppede ud og havde gået hjemme i noget tid, følte jeg en form for træng til at skabe noget. Noget nogen vil sætte pris på. Noget nogen vil synes er interessant og spændende, og som folk synes jeg er dygtig til. Noget jeg kunne gør folk glade af. Jeg har gået med en lille iværksætter i maven i lang tid, men har ligesom manglet min niche. Skulle jeg starte en youtubekanal - hvad skulle den så handle om? Skulle jeg starte en virksomhed hvor jeg sælger tøj? Jeg havde brug for noget at tage fat i, noget jeg elskede at lave - alt andet end skole! Men nichen har jeg fundet nu (tror jeg), og rejsen til at opfylde min drøm har jeg brug for at skrive ned. Jeg har altid elsket og skrive, og det har lagt meget naturligt for mig (spørg selv mine HHX classmates - tror jeg havde klasse rekorden i at skrive de længste afleveringer, haha).
Jeg kan så håbe på, at der er mange af jer der vil følge med fremover og følge min rejse fra nu af, til at blive selvstændig og min egen boss. Måske I kan blive inspireret til selv at følge jeres drømme og se, om jeg får succes med min drøm, eller om det hele ender i fiasko og jeg bliver almindelig lønmodtager med et 8-16 job (hvilket der slet ikke er noget galt i).

Min drøm er at blive en rigtig LADYBOSS og lave Moell Photography til en cpr-registeret virksomhed, men tvistet er dog, at jeg ikke kommer til at tage en fotografuddannelse - nogensinde. Min virksomhed skal bygges op af erfaring, min passion for fotografering og skabe uundværlige minder for folk. Det er så her tvivlen kommer ind - ikke fra mig, men for alle andre. For jeg har sådan på fornemmelsen, at når dette indlæg først publiceres, så kommer der en masse kommentarer om, at det kommer aldrig til at ske, du kan ikke drive sådan en virksomhed uden uddannelse osv.... MEN det er her min passion og mit drive for det her projekt kommer med et modsvar og siger "WATCH ME!". Det er ikke sikkert det er sådan det kommer til at være, men det er min forestilling, da janteloven jo eksisterer. Men jeg håber I vil følge min udvikling og min vej til at blive selvstændig fotograf!

Mine intentioner er ikke, at nu skal jeg bare være stor og kendt blogger og leve af det. Mine intentioner er, at kunne dele mine erfaringer med jer og inspirere jer, der går med samme iværksætterdrøm i maven (ikke nødvendigvis selvstændig fotograf).

Vi ses i næste indlæg - hvem ved hvad det vil bringe?
// Line Møll Christensen

© 2018 Line Møll Christensen. Fotograf. Frederikshavn, Nordjylland.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang